Aux Ardents/Brouilly

Mylène & Thomas Juban fra Brouilly i det sydligste Beaujolais har produceret vin siden 2018. De laver indtil videre to cuveer, Apache (den røde etiket) og Margot (den blå).

Begge vine er til folk, der godt kan lide livet på landet med lidt hø i håret og jord under neglene; sunde og ekstremt velsmagende, med en stor del umiddelbar og transparent frugt i Apache og en mere kraftfuld stil i Margot. Meget personligt udtryk og masser af kærlighed i begge vine, som er økologisk producerede.