domaine Kambyum/Luberon

Vi fortsætter vores safari ud i de mere eksotiske afkroge af republikken… Denne gang er vi landet i Luberon i landsbyen Ménerbes hos Vincent Christophe, der laver de fineste, saftigste, mest tørst-slukkende, lykkeligheds-inducerende grenache og ugni vine, vi har smagt i meget lang tid.

Mytologi-inspireret, AB-certificeret, naturligt gær-anvendende og med engleblid hånd, har Vincent langsomt genindtaget et 5 ha nord-vendt område med vinmarker, efter at det har været overgivet til naturen i mange år. Vi taler her om en meget naturlig produktion, en utrolig venlig mand, og (som du måske havde på fornemmelsen) utroligt rene og sunde vine i særdeles begrænsede mængder.

I første omgang de 4 cuveer du kan finde i shoppen, vi forstår at der er mere på vej…

Stay tuned!