Lad vinen passe til menuen
Skal du holde fødselsdag, bryllup, konfirmation, middag eller et andet godt selskab?
Den rigtige vin kan løfte maden – og den behøver hverken være den dyreste eller den mest oplagte. Hos Blancs hjælper jeg dig med at finde vine, der passer til den menu, du skal servere, til antallet af gæster og selvfølgelig til dit budget.
Send mig din menu, så kigger jeg på retterne og kommer med forslag til vine, der spiller godt sammen med maden. Det kan være én vin, der fungerer gennem det meste af måltidet, eller forskellige vine til forret, hovedret, ost og dessert.
Jeg hjælper gerne med både Champagne, hvidvin, rødvin og de lidt mere skæve flasker, hvis selskabet har mod på det.
Du sender menuen – jeg finder vinen
Fortæl mig lidt om dit selskab og send menuen via formularen. Jo mere jeg ved om maden, antallet af gæster og dit omtrentlige budget, desto bedre kan jeg ramme de rigtige flasker.
Når jeg har kigget på menuen, vender jeg tilbage med et forslag til vine og mængder.
God mad fortjener god vin. Og helst vin, der faktisk passer til maden.
Send menuen, så finder vi noget godt.